Andagtsord – Sidste søndag efter Helligtrekonger

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!« Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«

Matthæusevangeliet 17,1-9


Du er Kristus, den levende Guds søn

Når vi hører (eller læser) de forskellige dages evangelier begynder de til tider noget kryptisk, da de jo tages ud af en kontekst.  Og det er også tilfældet med dagens Evangelium, der kaldes; ”Forklarelsen på bjerget”. Her starter evangeliet med ordene »seks dage efter…«!?

Indledningen opfordrer os indtrængende om, at vi går tilbage for at se, hvad der skete seks dage før! Og den fulde forståelse af dagens tekst får vi da også først, når vi går tilbage til Matthæusevangeliet kapitel 16, vers 13 og læser teksten der leder op til dagens beretning.

I teksten, der går forud for dagens Evangelium, udsiger Simon Peter sin bekendelse til Kristus, og Jesus fortæller efterfølgende disciplene, hvad der skal ske i Jerusalem ved påskens begivenheder.

Jesus er sammen med sine disciple er kommet til Cæsarea Filippi (der lå i Golan-højderne), og han spørger dem, hvem folk siger Han er. Disciplene svarer Ham, at nogle er af den mening, at Jesus er Johannes Døberen, andre at Han er Elias, mens andre mener, Han er Jeremias eller en anden af de gammeltestamentlige profeter. Derefter spørger Han disciplene, hvem de tror Han er?

 Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.«

Matthæusevangeliet, kapitel 16:14-16

Efter at Simon Peters har bekendt Jesu sande identitet, betror Jesus dem, at Han vil blive slået ihjel og stå op fra de døde på tredjedagen. Men Simon Peter afviser Jesu snak med ordene »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« (Matt 16:22)

Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.« (Matt 16:23)

Det er betydeligt strengt, at Jesus tiltaler Simon Peter med ordene ”Satan”, men det skal ikke forstås, som Simon Peter er satan. Men derimod at Simon Peter lader sig friste af sin egen lyst til at have Jesus hos sig i denne verden, selv om Guds plan for frelsen kræver at Jesus skal lide og dø.

Jesus forklarer nu disciplene, at det at være Hans discipel kræver, at man er villig til at opgive denne verden, hvis man vil følge Ham (Matt 16:24-28).

Og det er seks dage efter disse begivenheder, at Jesus tager Simon Peter, Jakob og Johannes med op på bjerget. Og her på bjerget bliver Jesus forvandlet; hans ansigt lyste som solen og hans klæder hvide som lyset. Og Moses og Elias kommer til syne og taler med Jesus.

I Matthæusevangeliet får vi ikke at vide, hvad de taler om: Men læser vi om sammen begivenhed i Lukasevangeliet får vi at vide, at samtalen omhandler »den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem.« (Luk 9:31).

Grebet af øjeblikkets storhed, foreslår Simon Peter, at de skal bygge en hytte til dem hver. Måske er formålet at fastholde det fantastiske øjeblik, eller fordi han ønsker at bygge templer til hver af dem.?

Men inden Jesus når, at svarer Simon Peter, hører de Guds stemme, der nærmest som et ekko fra Jesu dåb i Jordanfloden (Matt 3:17) udtaler ordene:

»Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«

Matthæusevangeliet, kapitel 17:5

Ved lyden af Guds stemme kaster disciplene sig ned i frygt. Da Jesus rører dem, og de atter kigger op, ser de nu kun Jesus, der efterfølgende befaler dem; ikke at fortælle nogen om, hvad de har set før efter Hans opstandelse.

Forklarelsen på bjerget rummer to temaer, der handler om troen på Kristus. På den ene side, Guds handlen i historien, og på den anden side, den menneskelige reaktion på Jesu guddommelighed.

I Det Gamle Testamente griber Gud ind i historien gennem sine udvalgte og taler til os gennem sin profeter, men viser sig ikke for mennesket. I Det Nye Testamente åbenbarer Han sig derimod for os i Jesus. Men netop fordi Han bliver kød, er der risiko for at blive afvist; antaget for at være et almindeligt menneske eller en falsk profet (som nogle mente – o mener). Derfor er mødet med Elias og Moses heller ikke bare et nummer, der har til formål at imponere de tre disciple (hvilket man kan se på Simon Peter lykkes, hvis det havde været formålet). Derimod slår forklarelsen på bjerget fast, at Jesus er Guds Søn (at Jesus er Gud). Det der sker på bjerget en fornyelse af den (gamle) pagt som Moses, modtog af Gud på Sinaibjerget. På bjerget gøres det klart for disciplene, at Jesus er den nye pagt. Og på den måde bliver disciplene de stentavler, som buddene er skrevet på, og får til opgave at forkynde den nye pagt for folket.

Men forklarelsen på bjerget behandler, som nævnt, den menneskelige reaktion på Jesu guddommelighed.

Husk på; kun seks dage inden de befinder sig på bjerget har Simon Peter, bekendt at Jesus er: ”Den levende Guds Søn”! Alligevel gribes han, og de to andre disciple, af frygt, da han hører Guds sige det samme, nemlig ”Dette er min elskede Søn”.

På samme måde kan vi have det! Der er stor forskel på at bekende, tro eller sige at Jesus er Guds Søn, som man ofte kan ende med at gøre per automatik om søndagen i Kirken, og til at indse, at det faktisk forholder sig sådan og leve efter det. At tro er ikke en passiv handling. Tro er ikke at læne sig tilbage og sige; »jeg tror, det var det«. Det er ved at tale med Gud i bøn og lytte til Hans Ord i Bibelen at vi bestyrket og fornyet i troen på, at Jesus virkelig er Guds elskede Søn.

Guds Fred til Jer alle
Pastor Schønberg


Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!



Kategorier:Andagtsord, Bibel, Bibel-Matthæusevangeliet, Kirkeåret-Helligtrekongerstiden, Prædikener, Teologi

Tags: , , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: