Andagtsord – Fastelavnssøndag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

 Matthæusevangeliet 3,13-17


Jesu dåb

Dåben er et af vore to sakramenter i den evangeliske-lutherske kirke, det andet sakramente er nadveren. At vi har to sakramenter, i modsætning til den romerske-katolske kirkes syv sakramenter, er at Jesus selv har indstiftet og befalet os at gøre det. Nadverens sakramente har sin oprindelse i Skærtorsdags sidste nadver, hvor Jesus udtaler ordene: »Gør dette til ihukommelse af mig!«, ord som vi hører ved søndagens nadver. Dåbens sakramente har sin oprindelse dels i den såkaldte dåbsbefaling, hvor Jesus siger til sine disciple: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.« (Matt 28:19-20) og dels i dagens Evangelium, hvor vi hører om Jesu egen dåb.

Dåben er en renselse for synd og en genfødsel til et liv som Guds barn. Men hvorfor har Jesus brug for at blive døbt? For den dåb som Johannes Døberen døbte med var jo netop en dåb til omvendelse, en renselses for synd. Havde Jesus brug for at blive omvendt? Eller få sine synder vasket bort?

Nej, Jesus havde ikke brug for at blive døbt for sin egen skyld, eller for at blive omvendt og heller ikke få vasket sine synder bort, da Han er syndfri. Jesus blev døbt for vores skyld.

Årsagen til at Jesus bliver døbt skyldes, at det er ved Hans dåb, at det for første gang slås fast for offentligheden, hvem Han er.

Johannes Døberen havde, da Jesus kom til ham, allerede en skare af disciple, som han havde døbt. Men da Jesus kommer for at blive døbt, nægter Johannes først at døbe Ham med ordene: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«.  Det gør han for at vise, at Jesus ikke er en af hans disciple, men derimod at Jesus står over ham. Ja, det er Jesus der er årsagen til hele Johannes virke.

Og når Jesus insisterer på at blive døbt, så er det med ordene: ”Lad det nu ske”. Det er en måde, at sige på, at det skal ske fordi det er nødvendigt. Det er nødvendigt, at Han bliver døbt, fordi vi – når vi døbes – derved, ligesom ved nadveren, får et fællesskab med Ham. Og samtidig er dåben nødvendig, fordi det umiddelbart efter – da Guds Ånd daler ned og kommer over Jesus og Gud siger: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!« – står klart at Han er menneskets Frelser.

Men der er endnu et aspekt til Jesu dåb. For ved sin dåb viser Jesus at Han underkaster sig Guds vilje, og det er i dette øjeblik, at Han begynder sit virke. Gennem tre år prædiker, helbreder og udvirker mirakler i Judæa og Galilæa, for til sidst at lide og dø i Jerusalem og stå op fra de døde, og dermed fuldende sin jordiske gerning.

Selv om meningen med Jesu liv og vores liv er vidt forskellige, så viser Han med sit eksempel, hvordan vi skal møde tilværelsen, nemlig i tillid til Gud og uden frygt. Man hører ofte fra ateister, at de fleste kristne er usikre og naive mennesker, der ikke tør ser tilværelsens realiteter i øjnene, og i stedet blindt følger en gammel bog.

Det modsatte er tilfældet. Kristendommen tager fat på et grundvilkår i livet, nemlig ansvaret sit eget liv. Man kan ikke leve i overensstemmelse med Jesu forkyndelse gennem andre. Jesus taler hele tiden til den enkelte og Hans fordring gælder den enkelte. Som kristen kan man ikke frasige sig sit ansvar under dække af en ideologi. Årsagen til at både nazister og kommunister har forsøgt at knægte de kristne kirker er nemlig, at kristendom tror på individets frihed.

Fællesskabet vi får med Kristus gennem dåben er en gave; for med dåben sættes vi fri til at tage ansvaret for vores liv, med visheden om at Gud altid er med os.

Guds Fred til Jer alle
Pastor Schønberg


Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!


Støt pastorschoenberg.com

Støt Pastor Schønbergs blog og hjælp med at sprede det glædelige budskab og kendskabet til den kristne kirke.

25,00 kr.

Du kan også støtte bloggen med et fast månedligt eller årligt beløb her



Kategorier:Andagtsord, Bibel-Matthæusevangeliet, Højtider, Kirkeåret-Faste, Mission, Prædikener, Teologi, Teologi-Liturgi

Tags: , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: