Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.

Jeremias’ Bog 29:11-14

Livet går sjældent som planlagt. Som præst møder man til tider folk, for hvem livet ikke blev det, de havde planlagt og forestillet sig. Et liv hvor de føler, at tilværelsen er slået fejl. Ja, i realiteten gælder det vel os alle på et eller andet plan. De fleste mennesker finder med alderen ud af, at de store planer man havde for sin fremtid som ung, som at have det arbejde man ønskede sig, tjene mange penge, have et stort hus, en lækker bil, den perfekte familie osv., som oftest kuldkastes af livets realiteter.

Og det gælder ikke kun, når man er ung. Livet igennem lægger vi planer, hvor mange ikke former sig, som vi havde håbet.

Ja, ærlig talt er det vel egentlig de færreste planer, der lykkes til fulde.

Men hvorfor bliver vi ved med at lægge planer, hvis de alligevel – hårdt sagt – er dømt til at fejle? Jo – grundlæggende lægger vi planer, fordi alternativet er uacceptabelt. Alternativet er nemlig, at lade stå til og nøjes med at være tilskuere til tilværelsen. Og bliver vi det, så ophører vi med at have et liv, men nøjes med at eksistere.

Spørgsmålet er derfor måske ikke, hvorfor vi lægger planer (når vi ved, at de ofte slår fejl), men derimod snarere hvorfor vi føler, at livet slår fejl, når vores planer slår fejl.

Grundlæggende skyldes det faktum, at vores planer slår fejl, at vores planer faktisk slet ikke er planer, men ønsker! Og derudover at vores ønsker, netop kun er ønsker, men ikke mål!

Er ens plan at blive rig, betyder det; at man har et ønske om at blive rig. Og ønsker man sig noget, og ikke få det, vil medfører at man bliver skuffet.  Og det er netop det, der gør at vi kan føle at tilværelsen fejler, når vores planer fejler. Vi får ikke vores ønsker til tilværelsen opfyldt.

Det kan derfor ses som en vrede over, at vi føler at Gud eller tilværelsen ikke giver os det, vi mener Han eller den skylder os. Vi føler, at vi har krav på det, som vi ønsker os. Vi føler, at tilværelsen burde indrette sig efter vores ønsker og behov – og ikke omvendt.

I skriftstedet fra Jeremias’ Bog siger Gud: Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.

Det Gud siger er, at de planer Han har med os, ikke nødvendigvis er de planer, vi har med os selv. Og det er det på en gang fantastiske og forfærdelige ved tilværelsen: Vi har i realiteten ingen sikkerhed for noget. Vi ved ikke, hvad morgendagen bringer. Vi kan ikke altid selv afgøre, hvordan tingene kommer til at gå. Det har vi set tydeligt under corona-krisen, som i den grad har vendt op og ned på manges liv. Og det har været hårdt, fordi vi er blevet tvunget til at se det faktum i øjnene, at begivenhederne der udspiller sig foran os og i vores liv, et langt stykke hen ad vejen er ude af vores hænder.

Det er en stor udfordring for os som mennesker, at skulle acceptere ikke at kunne styre denne verdens hændelser. Og det kan være en endnu større udfordring at turde lægge det i hænderne på Gud og stole på at Hans løfte, om at give os en fremtid og et håb. Men netop at kunne lægge de ting vi ikke selv kan styre i hænderne på Gud, kan give os styrken til at ændre de ting i livet, som vi er herrer over. Herunder at skabe en tilværelse der giver mening.

Den amerikanske biskop Fulton Sheen, der havde sine egne radio-og tv-programmer op gennem 30-40-og 50’erne, sagde det ganske rammende:

»Du bliver aldrig lykkelig, hvis din lykke kun beror på det du vil have. Skift fokus. Find et nyt centrum. Ønsk det som Gud ønsker, og den lykke kan intet menneske tage fra dig.«

Biskop Fulton Sheen

Det nye centrum Fulton Sheen taler om, er selvfølgelig Kristus. Hvis man tør stole på Gud og ønsker det som Gud ønsker, stilles vi på en ny måde i tilværelsen. For det betyder at vi ser vores tilværelse, som givet os af Gud, og det medfører ofte at vores prioriteter ændrer sig

Fra at tænke på og handle ud fra de rent materielle behov (penge, stort hus osv.) vil man i stedet være tvunget til, at spørge sig selv; hvad er mit mål egentlig med livet? Hvis Gud har givet mig dette liv og min familie, hvad bør mit højeste mål være?  Og ved at spørge på den måde, ændrer ens planer karakter fra at være ønsker til at være planer på vejen til et mål.

Fremfor at have planer om at blive rig ud fra tanken om, at så bliver jeg og min familie lykkelige, vil man måske i stedet spørge sig selv: Hvad gør min familie lykkelig? Er det penge, rejser, stort hus osv.? Eller er det i stedet samvær? I stedet for at have planer om få jobbet med den bedste løn og mest prestige, vil man måske i stedet spørge sig selv: Hvilket job interesserer mig virkelig? Hvilket job ville gøre mig glad, for hvis mit job gør mig glad, bliver jeg gladere, og det betyder at min familie vil få en gladere far/mor hjem fra arbejde.

At ændre sit fokus fra det materielle til det åndelige, kan også ændrer vores opfattelse af de genvordigheder, som vi kan møde på vejen mod vores mål. Fremfor at se de ting, der gør at alt ikke går efter planen som nederlag, lærer vi at stole på Guds plan med os. Selvfølgelig kan et nederlag gøre en skuffet og sur, men vi må tro på, at når Gud siger: »Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde.« så er det fordi Han lytter til vores bønner, og måske har en anden plan med os, end den vi havde, men som vi bare ikke kan se endnu. Vi kender det vel alle på den ene eller anden måde; vi får afslag på drømmejobbet, men det job vi får (som andet-tredje-eller tiende valg) viser sig faktisk at være fantastisk, og vi er efterfølgende glade for at vi ikke fik det første ”drømmejob”.

Jeg vil her til sidst i dette indlæg dele en lille personlig oplevelse med Jer som eksempel på, hvordan Herrens veje er uransaglige: Jeg havde tidligere arbejdet i et supermarked som souschef i omkring halvandet år, da jeg sagde op og tænkte; nu jeg vil prøve noget andet. Men jeg fik ikke lang tid til at tænke, for idet jeg meldte mig arbejdsløs, blev jeg samme uge sendt på et jobsøgningskursus. Allerede første dag på dette kursus, så jeg et jobopslag, hvor jeg tænkte: det arbejde er da lige til at holde ud for nogen tid, i hvert fald til jeg finder et andet. Jeg sendte en jobansøgning via fax (det var sidste ansøgningsdato), og allerede dagen efter blev jeg kaldt til samtale og fik arbejdet. Arbejdet – det var som kirketjener ved Sankt Johannes Kirke i København, og jeg kom til at elske arbejdet i Kirken. Jeg nåede at være der i to år, da en af præsterne (min kære ven Poul Sørensen, nu pastor emeritus- dvs. pensioneret) foreslog mig at søge ind på teologiuddannelsen. Jeg tænkte ved mig selv: jeg bliver nok ikke optaget. Men som sagt; Herrens veje er uransaglige for jeg blev optaget og sidder nu her 12 år senere som præst selv.

Så her midt i corona-pandemien: Fat mod og stol på Gud Herren, Han vil give os en fremtid og et håb.

Guds Fred til Jer alle
Pastor

Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!

Støt pastorschoenberg.com

Ved at støtte Pastor Schønbergs blog er du med til at hjælpe med arbejdet med at sprede det glædelige budskab og kendskabet til den kristne kirke.

Kategorier:Andagtsord, Kristenliv, Samfund

Tags: Corona, Fulton Sheen, Herrens Veje, Jeremias Bog, Sankt Johannes Kirke