Bisættelsens liturgi

I vores gennemgang af de forskellige gudstjenester i Folkekirken har vi kigget på højmessen og dåben og er nu kommet til bisættelsen. I dette indlæg kigger vi kun på bisættelsesritualet (dvs. når folk skal kremeres) og ikke begravelsen eller jordfæstelsen (dvs. når kisten sættes i jorden på kirkegården). Jordfæstelsesritualet behandles i et senere indlæg.

Af de forskellige gudstjenester i Folkekirken er bisættelsen den mest alvorlige, triste og svære for de pårørende at komme igennem. Det er aldrig nemt at miste en person, der står en nær. Og som nær pårørende er tiden op til bisættelsen ekstra vanskelig, da man, ud over tabet, skal forholde sig til og holde samtaler med offentlige institutioner, banker, bedemænd og præster m.fl.

Bedemænd og præster gør deres bedste for at forberede pårørende på det, der skal ske under bisættelsen. Mange pårørende bliver midt i sorgen, fyldt op af informationer og kan have svært ved at huske, hvad det nu var der blev sagt i forhold til gudstjenestens forløb. Mit håb er, at dette indlæg både kan tjene til, at man (hvis man er i den ulykkelige situation at være nær pårørende) eller skal deltage i en bisættelse som ven eller bekendt, kan få et overblik over, hvad der foregår i kirken. Er man almindelig interesseret i gudstjenesternes forløb, er det også en mulighed for at lære lidt om ritualet.

Nederst på siden findes en oversigt over de mest benyttede salmer til bisættelser. Man kan læse teksterne på dendanskesalmebog.dk, hvor man også kan høre dem. Jeg vil dog anbefale, at man lytter til salmerne på lyttildanskesalmer.dk; her kan de høres med orgel og kirkesanger (den bedste gengivelse af, hvordan det vil lyde i kirken).

Vær opmærksom på, at forløbet af en bisættelse (med et andet ord bisættelsens liturgi) kan variere fra sted til sted og fra præst til præst, f.eks. i forhold til antallet af salmer, hvilken hilsner, hvilke læsninger og bønner der benyttes. I den følgende gennemgang bruger jeg den liturgi, som jeg selv benytter som eksempel.

Inden bisættelsen

Kisten ankommer i god tid før bisættelsen og køres ind i kirken, hvor den gøres klar af graver eller kirketjener, der også tager imod blomster, som de lægger omkring kisten eller på gangen mellem bænkene i kirkens skib (kirkens skib er der, hvor kirkebænkene står). Det kan også aftales, at pårørende selv pynter kisten, hvis det ønskes.

Kirkens flag sættes på halv stang.

Omkring et kvarter før bisættelsen begynder organisten at spille på orgelet.

Umiddelbart inden gudstjenesten holder organisten inde, og bedeslagene begynder. Bedeslagene er de tre gange tre klemt med klokken, der symboliserer Fader og Søn og Helligånd, og fortæller at gudstjenesten går i gang.

Præludium

Efter bedeslagene spiller organisten et præludium (præludium er latin og betyder forspil – ”præ” = før/for ”ludium” = spil eller leg).

Under præludiet går præsten for alteret.

Hilsen

Når præludiet er slut, hilser præsten de tilstedeværende med ordene:

Nåde være med jer
og fred fra Gud, vor Fader,
og Herren Jesus Kristus.

Indledningskollekt

Nu beder præsten kollektbønnen (kollekt kommer af latin colligere; og betyder at samle). I denne bøn samles gudstjenestens anliggende, som ved en bisættelse er den trøst og styrke og det håb, som Gud giver os ved sit løfte om, at vi, når vi går bort, kommer hjem til evigt liv hos Gud.

Salme

Efter indledningskollekten synges den første salme. Som regel er den første salme en såkaldt morgen- eller skabelsessalme, hvor man priser Guds Skaberværk. Mange vælger her salmer som ”I Østen stiger Solen op” eller ”Op al den ting, som Gud har gjort”.

Læsninger

Nu følger læsningerne. Som nævnt kan det variere fra præst til præst, hvilke læsninger der bliver brugt og hvor mange.

Jeg benytter som regel to: En fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente og en læsning fra Det Nye Testamente. Læsningerne omhandler opstandelseshåbet, det evige liv og Guds kærlighed til sine børn.

Under læsningerne står menigheden op.

Trosbekendelse:

I umiddelbar forlængelse af læsningerne følger den apostolske trosbekendelse:

Præsten indleder med ordene:

Lad os bekende vor kristne tro

Herefter siges i fællesskab:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved
Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og
begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til
himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han
skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund,
syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

Amen

Salme

Efter trosbekendelsen følger endnu en salme.

Prædiken

Efter salmen holder præsten en prædiken (begravelsestale).

I prædikenen tales om afdødes liv og, hvem han eller hun var, samt om Guds frelsesgerning og det kristne håb om opstandelsen og ord til trøst.

Salme

Nu følger endnu en salme.

Jordpåkastelse

Præsten træder hen foran kisten (menigheden rejser sig), og præsten siger:

Lovet være Gud, Vor Herre, Jesu Kristi Fader,
Som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb
Ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Præsten udtaler afdødes fulde navn og siger:

Af jord er du kommet.
Til jord skal du blive.
Af jorden skal du igen opstå.

Under jordpåkastelsen hejses flaget, der indtil dette tidspunkt har været på halv stang, helt op. Det symboliserer at afdøde nok er død for denne verden, men er stået op til det evige liv hos Gud.

Herefter bedes Fadervor:

Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen

Menigheden sætter sig igen.

Slutkollekt

Efter jordpåkastelsen følger slutkollekten (dvs. slutbønnen). Som ved indledningskollekten kan der benyttes forskellige bønner (jeg har herunder angivet den jeg som regel benytter).

Præsten siger:

Lad os alle bede.

Vor Gud og Fader i himlen,
vi takker dig,
fordi du modtog vor Herre Jesus Kristus i dit rige,
da han havde givet sit liv
for at frelse verden.
Og vi beder dig,
modtag også os,
som er døbt til Hans død.
Lad os ikke gå tabt i frygt og vrede
på sorgens dag,
lad os leve, som Herren ville,
håbefuldt i Hans tro,
indtil du gør os til evig tid salige
ved din korsfæstede og opstandne Søn,
Jesus Kristus vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed.
Amen.

Velsignelse

I forlængelse af slutkollekten følger den Aronitiske velsignelse (det er den velsignelse som Gud påbød Aron (Moses´ bror) at benytte, da han skulle velsigne israelitterne i Det Gamle Testamente).

Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sig ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.
Amen

Salme

Nu følger sidste salme.

Meddelelser

Dette punkt medtages kun, såfremt de efterladte har noget, som de ønsker at meddele begravelsesfølget.

Det kan være at takke for deltagelsen, en invitation til begravelseskaffe eller lignende efter gudstjenesten. Det er ikke et liturgisk led, men er en mulighed for familien til at give en meddelelse til samtlige fremmødte inden gudstjenesten er til ende.

Postludium og udbæring

Efter den sidste salme (eller efter meddelelser, hvis disse læses op) begynder organisten at spille postludiet (som er det sidste musikstykke under gudstjenesten). Musikken spiller, mens kisten bæres ud af kirken. Præsten træder hen til kisten og gør tegn til, at kistebærerne skal træde frem. Kistebærerne går hen til kisten, og begynder nu at gå ud af kirken, efterfulgt af den allernærmeste familie og præsten. Øvrige deltagerne følger efter, begyndende med de der sidder tættest på kisten (som regel gælder at jo tættere folk sidder på kisten under bisættelsen, jo tættere relation til afdøde de har), og sluttende med de der sidder længere væk.

Ved udbæringen rejser følget sig, så man står op når kisten bæres forbi. Man forlader ikke kirkebænken og følger kisten, førend den har passeret den kirkebænk, hvorpå man sidder.

Uden for kirken venter bedemanden med rustvognen til at tage imod kisten. Når alle er kommet ud af kirken og eventuelle blomster fra familie og venner er placeret på kisten, venter bedemanden nogle øjeblikke, inden han lukker bilen og langsomt kører væk.

Kirkens klokker ringer indtil bilen er ud af syne.

Som sagt kan forløbet af en bisættelsesgudstjeneste variere fra sted til sted og præst til præst, men følger i grove træk samme linjer.

Herunder finder du et udvalg af de mest benyttede salmer til bisættelser.

Guds Fred til jer alle
Pastor Schønberg

Teksten til salmerne kan læses på dendanskesalmebogonline.dk  og man kan lytte til salmerne med sang og orgel på lyttildanskesalmer.dk.

Man kan også få flere idéer her på dendanskesalmebogonline.dk i deres oversigt over salmer til bisættelser.

Tallet ud for salmen er salmens nummer i Den Danske Salmebog (forkortes DDS)

Morgensalmer:

736 – Den mørke nat forgangen er

747 – Lysets engel går med glans

749 – I østen stiger solen op

754 – Se, nu stiger solen af havets skød

Guds skaberværk:

14 – Tænk, at livet koster livet

15 – Op al den ting, som Gud har gjort

549 – Vi takker dig for livet

550 – Nu er livet gemt hos Gud

Advent/jul/påske/sommer/efterår

78 – Blomstre som en rosengård

114 – Hjerte, løft din glædes vinger

117 – En rose så jeg skyde

121 – Dejlig er jordenl

192 – Hil dig, frelser og forsoner

234 – Som forårssolen morgenrød

236 – Påskeblomst! Hvad vil du her

725 – Det dufter lysegrønt af græs

537 – Lær mig, o skov, at visne glad

728 – Du gav mig, o Herre, en lod af din jord

729 – Nu falmer skoven

Aftensalmer:

770 – Jeg er træt og går til ro

778 – Fred hviler over land og by

784 – Altid frejdig, når du går

786 – Nu går solen sin vej

787 – Du som har tændt millioner af stjerner

Guds omsorg og fred

36 – Befal du dine veje

50 – Under dine vingers skygge

575 – Din fred skal aldrig vige

779 – Lyksalig, lyksalig, hver sjæl som har fred

52 – Du Herre Krist, min frelser est

Modgang og håb:

46 – Sorrig og glæde, de vandre til hobe

552 – Nu har du taget fra os

557 – Her vil ties, her vil bies

655 – Er du modfalden, kære ven

Andre

122 – Den yndigste rose er funden

612 – Den store Mester kommer

49 – Ingen er så tryg i fare



Kategorier:Bibel, Gudstjeneste, Serier, Teologi

Tags: , , , , , ,

3 replies

Trackbacks

  1. Vielsens liturgi – Pastor Schønbergs Blog
  2. Hvad skal vi synge – ved bisættelsen? – Pastor Schønbergs Blog
  3. Ikke-kirkevant – hvad skal jeg gøre i Kirken? – Pastor Schønbergs Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

katolskliv.dk/

Katolsk Liv │ EWTN Danmark │ Livet som katolsk kristen

Brother Schoenberg

Faith - Bible - Church - Liturgy - Society

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: