Andagtsord – 4. søndag efter Påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Jesus sagde: »Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.«

Johannesevangeliet 16,5-15


Da vi møder Jesus og disciplene i dagens evangelium, er det ikke første gang, at Jesus taler til disciplene om, at Han må forlade denne verden.  Men denne gang er det anderledes: »Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg.«

Ingen af disciplene spørger Jesus, hvor Han går hen, som de har gjort det før, når Han har talt om sin bortgang. De spørger ikke, fordi de ved, hvad der skal ske! De har indset, at Han skal forlade denne verden, Og de overvældes af sorg over udsigten til et liv uden Ham. Men de ved også, at Han må hjem til sin himmelske far, og at den vej går gennem korset – vejen til Faderen går gennem lidelsen og døden. Det er kun sådan, Jesus kan fuldføre sin gerning. Og derfor siger Jesus til dem:

»Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.«

Det er det bedste, der kan ske! Det var nødvendigt, at Jesus gik bort!

Gik Han ikke i døden, kunne Han ikke besejre døden. Og blev døden ikke besejret, ville Guds frelsesplan ikke være fuldført. Og Han måtte gå bort, før Han kunne sende Talsmanden – sin Ånd – til os. Og uden Helligåndens komme ville hele Jesu frelsesgerning være spildt. Uden Helligåndens komme ville Jesus kun blive husket som en guru, en enfoldig viis mand eller en profet. Det er Helligånden, der åbenbarer, hvem Jesus i sandhed er. Som Sankt Paulus skriver i sit brev til menigheden i Korinth:

…ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.

1. Korintherbrev, kapitel 12, 3

Det er kun gennem Helligånden, at vi kan få troen. Helligånden trøstede ikke bare disciplene, men gav dem troen – visheden – på, at Jesus i sandhed er den messias, man havde ventet på! At Han var den, der skulle borttage verdens synder! Han er Guds Søn. Helligånden kommer for at tage bolig i de troendes hjerter og vise dem Guds dybder og Hans kærlighed til os:

Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden.

Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.  For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud.  Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.  Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.

1 Korintherbrev, kapitel 2, 9-13

Den viden om Jesus, visheden om hvem Han er, kan ikke forstås gennem tænkningen, men kun med troens hjerte. Hvis alt vi hører, læser og får fortalt om Jesus kun når hovedet, men ikke hjertet, følger troen ikke. Det er kun Helligånden, der kan vise os, hvem Jesus er – og vise os vores synd og vejen til Frelsen ved Kristus.

Synden er, som Jesus siger, ikke at tro på Ham. Spørger vi folk i dag, hvad synd er? så vil langt de fleste svare; det er at slå ihjel, stjæle eller lyve. Men den egentlige synd, som bevirker de andre, er at vende Gud ryggen, som Adam og Eva gjorde, da de spiste af frugten i Edens Have. På samme måde er det, når vi hører budskabet om Jesus Kristus og nægter at tage imod Ham som Herre og Frelser!

Men hvis Helligånden er kommet for at vise os vejen ud af synden og til frelsen, hvorfor ser vi så stadig så mange afvise Jesus og være i synden?  Det gør vi fordi, vi ikke lader Helligånden råde. Der tales om Jesus og Gud Fader fra landets prædikestole, men alt for lidt om Helligånden. Der tales for meget til hovedet og for lidt til hjertet. Vi skal lade os fylde med Helligånden vores daglige liv, lade Helligånden råde i menighederne og bede til at Helligånden prædikes fra landets prædikestole. Kun gennem Helligånden kommer troen, der peger på Kristus og den frelse Han giver os.

Guds Fred til Jer alle og Gud elsker Jer
Pastor Schønberg



Kategorier:Andagtsord, Bibel-Johannesevangeliet, Helligånd, Kristenliv, Påsketiden

Tags: , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: