Det Største Bud! – Andagtsord 18. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.« Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: ›Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?‹ Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.

Matthæusevangeliet, kapitel 22, 34-46


”Hvad er det største bud i loven?” bliver Jesus spurgt om i dagens evangelium.

Jesus svarer med det, der kaldes Det dobbelte kærlighedsbud:

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og første bud. Men der er et andet der står lige med det: ”Du skal elske din næste som dig selv.’

Matthæusevangeliet, kapitel 22, 37-39

Det dobbelte kærlighedsbud er en sammenfatning af den jødiske trosbekendelse, den såkaldte Shemá Jisrael, som vi læser i 5 Mosebog og buddet om næstekærlighed fra 3 Mosebog.

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.  Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.

5 Mosebog, kapitel 6, 4-5

Shemá Jisrael betyder Hør, Israel! og indleder trosbekendelsen, der udsiges morgen og aften. Bekendelsen understreger monoteismen (troen på én gud), der på Jesu tid var enestående, da andre religioner dyrkede flerguderi (polyteisme). Jesus understreger med sin ord, at der kun er én Gud, men inddrager næstekærlighedsbuddet der optræder i 3 Mosebog

Du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!

3 Mosebog, kapitel 19, 18

Når Jesus siger at buddet står lige med det første er det fordi, at det er hele essensen af den kristne lære.
Ligesom Gud har skabt os i sit billede, har Han også skabt næsten. Det er Ham der har givet os alle livet. Og det betyder, at vi, stillet overfor næsten, stilles overfor Guds skaberværk, hvilket igen vil sige, at vi hver dag stilles overfor et valg om, hvordan vi vil behandle Guds skaberværk.

Hvis vi virkelig elsker Gud af hele vores hjerte og hele vores sjæl og hele vores styrke, vil vi også bestræbe os på at elske næsten; Ikke fordi vi befales det eller gør det i håbet om, at det kan give os plus-point den dag, hvor det endelige regnskab gøres op på dommens dag, men fordi vi anerkender Guds skaberværk og elsker Ham.

At elske Gud er at elske næsten!

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg



Kategorier:Andagtsord, Bibel-Matthæusevangeliet, Kirkeåret-Trinitatistiden, Prædikener

Tags: , , , , ,

1 reply

  1. Godt skrevet, Pastor.

    Men for at forstå i dybden vores næste, så er det ikke kun de andre og dyrene. Det er også vores mikroorganismer. Som er liv og har bevidsthed og som vi er forsyn for.

    Hilsen Jan Schultz

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

KATOLSK LIV | EWTN Danmark

Katolsk Liv │ EWTN Danmark │ Livet som katolsk kristen

Brother Schoenberg

Faith - Bible - Church - Liturgy - Society

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: