Adventstiden er bodstid!

Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: 

I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær.

Romerbrevet 13,11-14

I dag forbindes adventstiden med ventetiden frem fra først søndag i advent til Jesu fødsel juleaften, hvor vi hver adventssøndag tænder et lys i adventskransen, efterhånden som julen nærmer sig.

Men adventstiden er mere end bare en nedtælling til julen. Som du nok ved betyder advent ”an-komme” (af latin – ad-venire), hvorfor advent også kaldes ’Adventus Domini’ – Herrens komme.

Men den Herrens komme vi venter på, er ikke bare Herrens kommer julenat ved Jesu fødsel.

Herrens komme peger hen på hele to ting udover Jesu fødsel julenat; nemlig at Herren Jesus vil komme til os og tage bolig i vores hjerter og at Jesus vil komme på den yderste dag for at dømme levende og døde som vi siger i Trosbekendelsen.

Derfor er adventstiden også bodstid. En tid hvor man forbereder sig på at tage imod Jesus med et rent hjerte ved at angre sine synder og søge tilgivelse hos Gud, så vi kan tage mod Jesus nu og på dommens dag. Derfor var adventstiden, ligesom fastelavn, i tidligere tider også fastetid, der ligesom fastelavn varede fyrretyve dage (af samme årsag var der tidligere hele seks adventssøndage). Vi har bevaret den lilla farve (bodens farve) som liturgisk farve i Folkekirken, som man eksempelvis ser på messehagelerne.

Og fordi adventstiden er bodstid og forberedelsestid på Herrens komme, så er epistellæsningen til denne 1. søndag i advent også valgt på grund af temaet (i dette andagtsord benytter vi epistellæsningen og ikke evangelielæsningen, som man gør ved en prædiken).

Epistlen, eller brevet om man vil, er skrevet af Sankt Paulus til den tidlige kristne menighed i Rom. Uddraget af epistlen omhandler de sidste tider:

I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær.

Romerbrevet, kapitel 13, 11-12

Paulus opfordrer den romerske menighed – og os – til at aflægge sig det usømmelige liv, livet hvor man fjerner sig fra Gud. Derimod skal vi arbejde på at leve et liv, hvor vi iklæder os Kristus, altså forsøge at være som Ham i tanke, bøn og gerning. Vi skal være mere optaget af det vi kan opnå gennem det åndelige liv, end det vi kan opnå materielmaterialt i denne verden. Når vi kalder julens ’hjerternes fest’, er det ikke et bare et reklameslogan (som mange butikker gerne bruge), men en præcis beskrivelse af, hvad julen er. Det er en påmindelse om, at vi skal lade hjerterne råde, både i forhold til Kristus og i forhold til næsten. Det er en påmindelse om, at den sande tro på Kristus kommer fra hjertet.

Og det er netop denne tanke om at lade Gud fylde hjertet, så vi igen kan vende os mod Gud, som adventstiden bør handle om.

Vi behøver ikke give afkald på julehyggen, maden og gaverne, men når vi forbereder os ved at åbne hjertet for Gud, så får både fejringen juleaften og miraklet julenat en ny og dybere betydning, og glæden er så meget større ved højtiden.

God første søndag i Advent!

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Tilmeld dig med din e-mail og få besked, hver gang et nyt indlæg slås op!

Kategorier:Andagtsord, Bøn, Højtider, Højtider-Jul, Kirkeåret-Advent og Jul, Kristenliv, Prædikener

Tags: Advent, Adventus Domini, Bod, Dom, Fastelavn, Kristus, Paulus, Romerbrevet