Prædiken 2. søndag i Advent

Epistlen skrives i Jakobsbrevet:

 Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær.

Jakobsbrevet 5,7-8

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 
Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Matthæusevangeliet 25,1-13


I dag 2. søndag i advent er læsningerne her i Kirken præget af venten på Herrens komme.

Men det er ikke Herrens komme juleaften, der er i centrum, som man kan forledes til at tro her 19 dage før jul, hvor Gud lader sig føde som menneske, men derimod Jesu Genkomst, hvor Han skal dømme levende og døde, som vi siger det i Trosbekendelsen.

Epistellæsningen, der er et uddrag af Jakobsbrevet, opsummerer på fin vis dagens tema: I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær!

Det er venten og forberedelse på genkomsten. Det er en påmindelse til os om, at vi skal have den dag for øje, hvor Jesus kommer tilbage.

I Evangelielæsningen hørte vi Jesus fortælle lignelsen om de ti brudepiger, der venter på at modtage og fejre brudgommen.

De fem brudepiger – de tåbelige – tager deres lamper med, men ikke olien. Men det gør de fem andre brudepiger – de kloge – de tager både deres lamper OG deres olie med. Og mens de venter, falder de i søvn. Da de ved midnat pludselig hører råbet: Brudgommen kommer! Får de travlt. De gør deres lamper i stand. Men de tåbelige brudepiger kan ikke tænde deres, da de jo ikke har taget olien med. Så de siger til de kloge brudepiger: Giv os noget af jeres olie! Men de afvises og må gå på markedet for at købe mere. Men medens de er væk, er de kloge gået ind i bryllupssalen med brudgommen, og da de kommer tilbage, finder de døren lukket. De begynder at banke på døren og råbe: Herre, herre, luk os ind! Men forgæves. I stedet får de svaret »Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.«

Som det er med lignelserne, er det en måde, hvorpå Jesus fortæller os en ting ved hjælp af andre billeder.

For at forstå lignelsen må skal man ligesom i en matematisk ligning bytte – lad os kalde det symbolerne ud med andre ord – for at forstå meningen.

Brudgommen er Jesus selv. Og brudepigerne er kirken eller de troende – når Jesus benytter hunkønsord i sine lignelser sigter det som regel kirken, man også kan kalde de troendes mor. Så brudepigerne – altså kirken – venter på brudgommens – altså Jesu – genkomst. Nogle forbereder sig – de tager deres olie med, det vil sige de forsøger at leve, som Jesus vil have det – de holder sig hele tiden Hans genkomst for øje. De venter kort sagt på, at Han kommer igen. Men andre i kirken – de venter måske nok – men de forbereder sig ikke, de lever deres liv som dagens for Hans genkomst aldrig kommer – eller for at blive i lignelsens sprog; de gider ikke tage olie til lampen med. Og ventetiden kan da også være lang – når vi hører at brudepigerne –falder i søvn er det et billede på den lange ventetid! For vi ved jo ikke, hvornår det sker. Men når det så sker, så vil de troende, der har forberedt sig gå til Ham, til bryllupssalen – til Paradis. Og de, der ikke har forberedt, sig vil sige; vi er også en del af kirken ligesom de der har forberedt sig, vi bør da også komme ind. Men problemet er at Jesus vil se, at vi ikke har forberedt os, men været optaget af andre ting. Døren er lukket.

At være medlem af kirken er ikke nok. At sige, at man er kristen, er ikke nok, hvis det ikke følges op af handlinger og af arbejdet med at bygge et personligt forhold til Jesus. Hensigten er ikke nok. Det kræver mere end bare et medlemskab at blive frelst.

Forestil jer engang, at vi først begyndte at tænke på vores pensionsopsparing nogle måneder før vi skulle på pension! Og så ville det gå op for os, at vi jo ikke har sparet noget op.

Ville vi så sige til vores nabo; jeg vil også have en god pensionsopsparing ligesom dig – giv mig nogle af de penge, som du har gennem et langt arbejdsliv, har sparet op! Nej, selvfølgelig ikke. Hvis vi sagde sådan, ville man kalde os tåbelige – ligesom brudepigerne.

Nej, vi bruger derimod meget tid på at tænke på vores pensioner, investeringer, renter, vi er medlemmer af a-kasser i det tilfælde at vi skulle miste vores arbejde – ja, hele livet igennem bekymrer vi os og forbereder os – på denne verdens begivenheder. Men vi fejer tanken om livet efter vi går bort fra denne verden væk. Måske er det fordi det er for ubehageligt at tænke på, at vi ikke skal være her mere? Måske kan – eller vil vi ikke forholde os til det. Måske fordi det synes så fjernt, at det ikke rigtig synes at vedkomme os. Den tid – den sorg!

Men der er en ting der er sikkert – den dag, hvor vi skal herfra vil komme. Det er uundgåeligt. Det er ikke sikkert, at der kommer økonomisk afmatning, det er ikke sikkert at vi mister vores arbejde, det er ikke sikkert at renterne stiger eller falder når det er mest belejligt for os, det er ikke sikkert om huspriserne stiger eller falder – men at vi skal herfra – det er helt sikkert.

Tænk over det! Livet igennem planlægger vi i det tilfælde, at noget kan ske! Men vi planlægger ikke efter det, der helt sikkert vil ske!

Det eneste vi kan være i tvivl om, når det kommer til det faktum, at vi skal, herfra er, at vi ikke ved hvornår. Vi ved ikke, hvornår vi skal stå overfor Jesus – hvornår vi skal møde Gud!

Som teolog har jeg været til en del eksaminer – både i folkeskolen, i gymnasiet og på universitet. Og jeg skal ikke gøre mig bedre, end at indrømme, at jeg et par gange når eksamen nærmede sig har tænkt – Ups, jeg har vist været for optaget af andre ting – jeg må hellere læse op på mine ting inden eksamensdagen – dommens dag. Og så sad man dér til sent ud på natten i nogle uger og læste og læste, så man var klar – eller nogenlunde klar. Man vidste eksamen kom. Man vidste man skulle have læst dét og dét og alligevel ventede man til det sidste med at forberede sig.

Gør man det samme, når det gælder Jesu genkomst, når det gælder den dag vi skal herfra, ender man som brudepigerne, der står ude i mørket og banker på døren. Der er intet varsel, hvor man lige kan gøre nå at gøre de gode gerninger, men vidste at man burde have gjort. Der er intet varsel, hvor man lige kan prøve at efterfølge Jesus. Og man kan ikke forlade sig på sit medlemskab af en kirke, det være sig De Den Danske Folkekirke eller andre kristne kirkesamfund, lige så lidt som et medlemskab af fitnessworld får dig i form, hvis du aldrig træner – det tror jeg de fleste kender på egen krop.

»Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.  Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. «

Matthæusevangeliet, kapitel 6, 19-20

Det er det adventstiden handler om! Forberedelse. Ikke bare til Herrens komme juleaften, men også til Herrens komme ved tidens ende. Men det er også et håbefuldt budskab – for det er ikke for sent at vende sig mod Jesus. Det er ikke for sent at sige, ja, jeg tilhører dig – som det lød ved vores dåb, hvor vi får tegnet korset for vores ansigt og bryst til et vidnesbyrd om at vi skal tilhøre Ham.

Brudgommen kommer, men det er ikke for sent for os at forberede os. Vi, der er til stede her i Kirken i dag, kan allerede om lidt, når vi har nadver få del i Ham og lade Ham få del i os, og begynde at forberede os. Brug dagen i dag den anden søndag i det nye kirkeår, som en ny start på forberedelsen til at tage imod Ham. Hvis vi tager imod Ham – så står Han klar til at tage imod os.

Amen.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Du kan få besked, hver gang et nyt indlæg slås op på bloggen – Bare skriv din e-mail adresse herunder!

HUSK – ved at give et bidrag til bloggen er du med til at sikre at bloggen forsat kan holdes kørende, og gøres endnu bedre.



Kategorier:Andagtsord, Bibel-Matthæusevangeliet, Højtider-Jul, Kirkeåret-Advent og Jul, Prædikener

Tags: , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: