Vores ortodokse brødre og søstre

Stop overgrebene på vores ortodokse brødre og søstre i Danmark!


Krigen i Ukraine er dybt tragisk på mange måder. Ruslands angreb på Ukraine har resulteret i at tusindvis af civile har mistet livet og tabstallet for soldater på begge sider af konflikten vokser dagligt, millioner af civile på flugt og hjem og byer er ødelagt.

I Danmark og mange andre lande i Europa – ja verden over – gør man, hvad man kan for at hjælpe det ukrainske folk mod den russiske aggression og den russiske hærs kujonagtige angreb på civile. Gennem økonomiske og handelsmæssige sanktioner mod Rusland, Putin og hans inderkreds forsøger man, at udmatte Putin nok til, at han må stoppe krigen. Med våbenleverancer forsøger man at støtte ukrainerne i kampen for deres land. Og gennem indsamlinger forsøger man, at hjælpe de der er ramt af krigen. Således har Danmarksindsamlingen til støtte for de ukrainske flygtninge har nået et rekordhøjt beløb for indsamlinger af sin art.

Desværre viser krigen også sit grimme ansigt herhjemme! Således blev den russisk-ortodokse kirke Alexander Nevskij kirken udsat for hærværk af ukendte gerningsmænd. Gerningsmændene havde tegnet hagekors og bogstavet Z, der ofte ses på de russiske kampvogne – formentlig fordi de antager, at en russisk ortodoks kirke støtter Putins krig.

Hærværket understreger endnu en ulykkelige omstændighed som følge af krigen; at nogle mennesker – i misforstået støtte til Ukraine – sætter lighedstegn mellem Putin (og hans håndlangere og støtter) og alle russere og alt russisk, herunder den russiske kirke i Danmark.

Ortodokse kirker er – selv om vi har en tendens til at tænke på dem som en samlet størrelse – forskellige tilhørsforhold.

Eksempelvis hører den ortodokse kirke i Danmark, der har navnet ’Gudmoders Beskyttelse’ under Bulgariens patriarkat, medens Alexander Nevskij Kirken tilhører ’Den russiske ortodokse kirke uden for Rusland’.

‘Den russiske ortodokse kirke uden for Rusland’ blev dannet i 1928. Efter den russiske revolution flygtede ortodokse russere til Danmark. Ifølge kanonisk lov skulle kirker i udlandet hører under Konstantinopels økumeniske patriarkat. Men de russisk ortodokse valgte at forblive russisk-ortodokse, men ville rives løs fra den sovjetisk kontrollerede kirke i Moskva og dannede derfor ’Den russiske ortodokse kirke uden for Rusland’ (læs mere om de danske ortodokses trossamfund her: https://samtidsreligion.au.dk/religion-i-danmark/2013/ah/ ).

Alexander Nevskijs kirke er således ikke en del af den russisk ortodokse kirke, hvis overhoved – patriarken – Kirill, åbenlyst støtter Putin og invasionen af Ukraine. Derimod deltager kirken i arbejdet med at sende nødhjælp til Ukraine.

Sankt Michaels Kirke i Kyiv
Sankt Michaels Kirke i Kyiv

Men lad det være sagt én gang for alle, uanset hvilket større kirkesamfund en kirke eller menighed i Danmark er knyttet til, er det uacceptabelt at forfølge, håne eller nedværdige vores kristne brødre og søstre. Hvis verdenskirken bliver et talerør for had og krig, som Kirill gør sig skyldig i, er det stik imod, hvad Jesus Kristus lærer os.

Og ingen russere i Danmark bør frygte for at sige, hvorfra de eller deres forældre kommer.

Rusland er fyldt af smukke ting og har givet os nogle af verdenshistorien største forfattere, komponister og kunstnere. Det skal Putin ikke have lov at ødelægge.

Vi skal som kristne derfor ikke vende vreden mod den ortodokse kirke i Rusland. Derimod skal vi bede for Kirkens enhed. Vi skal bede for, at Kirken kan fungere som fredens instrument mod denne verdens had. Vi skal bede for, at de troende – gejstlige og lægfolk – i den ortodokse kirke i Rusland, der er modstandere af krigen, får styrken til at tale højt og at deres ord bliver hørt. Vi skal bede for, at Kirill lever op til sin rolle som patriark for de i den russisk ortodokse kirke, både i Ukraine og i Rusland, og tager varer på og beskytter alle sine børn i Kirken. Og ikke mindst skal vi bede for at krigen i Ukraine må ophøre så ikke flere menneskeliv skal ødelægges og gå tabt.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Læs mere om:

Alexander Nevskijs Kirke

Den danske ortodokse kirke ‘Gudmoders Beskyttelse’



Kategorier:Debat, Diverse, Jesus Kristus, Kirke, Kristenliv, Nyheder, Samfund

Tags: , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

KATOLSK LIV | EWTN Danmark

Katolsk Liv │ EWTN Danmark │ Livet som katolsk kristen

Brother Schoenberg

Faith - Bible - Church - Liturgy - Society

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: