Son of Sam – Son of Hope

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.« 

Johannesevangeliet 13,1-15

For 44 år siden fyrre år siden i år faldt der dom i en af de mest spektakulære kriminalsager i amerikanske retshistorie. Seriemorderen ’Son of Sam’ – med det borgerlige navn David Berkowitz – blev idømt 25 år til livstid – seks gange – for de forbrydelser han havde begået. Berkowitz følte sig allerede som barn anderledes. Han blev få dage efter fødslen bortadopteret af sin mor, der tilhørte det ortodokse jødiske samfund i Brooklyn, da han var født uden for ægteskab og faderen var ikke-jøde. Som barn voksede han op i forvisning om, at han var blevet bortadopteret, fordi moderen var død under fødslen. Det gav den lille dreng skyldfølelse, da han troede, at han var skyld i moderens død og at hans far derfor ikke ville have ham. Han voksede op i troen på, at der var noget ondt i ham. Det var først som voksen, han lærte sandheden at kende. Han var et uregerligt barn, der smed med ting, var opfarende – senere undersøgelser viste at han led af ADD – altså opmærksomhedsvanskeligheder og herudover udviklede han skizofreni. I håb om at få styr på tilværelsen blev den unge Berkowitz i 1971 indrulleret i den amerikanske hær, men vendte efter tre års tjeneste  tilbage til New York. Men han var stadig plaget af uro og havde et begyndende misbrug at euforiserende stoffer. Og til en fest fik han kontakt til en gruppe satanister og blev fascineret af deres okkulte verden og begyndte at deltage i deres ritualer og dyreofringer. Og i en blanding af skizofreni og et stort forbrug af lsd tog han skridtet videre og indledte i 1976 en række forfærdelige forbrydelser, der – frem til han året efter i 1977 blev fanget af myndighederne – løb op i seks mord, syv drabsforsøg og angiveligt 1.400 brande i New York.

Er der nogen der fortjener evig straf, er David Berkowitz en god kandidat. Men vi lader Son of Sam lægge et øjeblik.

De af Jer her der var i kirke Palmesøndag hørte måske beretningen om Jesu salving fra Johannesevangeliet. Her salvede Maria – Lazarus og Marthas søster –Jesu fødder med den kostbare Nardusolie. Salvingen havde en dobbelt betydning, idet den både salvede Ham som konge og til Hans begravelse. Dagens Evangelium bringer minder om Marias salving, idet den foregriber Jesu fodvaskning af disciplene.

Fodvaskningen var en af de ting i antikken, som kun en slave udførte for sin herre, eller børn for deres forældre. To ligestillede mennesker ville aldrig gøre det på hinanden, og kun en ikke-jøde kunne vaske en jødes fødder. Med salvelsen af Jesu fødder påtog Maria sig tjenerens – slaves – rolle i forhold til Kristus – i forhold til Gud.

Men i dagens Evangelium byttes rollerne om. For her er det Jesus, der salver disciplenes fødder, det er Ham der indtaget tjenerens rolle.

Evangelisten Johannes fortæller os, at det var før Påskefesten, og at Jesus vidste at Hans time var kommet, da Han skulle gå bort fra denne verden til Faderen. Han spiser med sine disciple, så vi må forestille os, at det er den sidste nadver – Skærtorsdagsmåltidet – der er tale om.

Men blandt disciplene omkring bordet var også Judas Iskariot.

”Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham” stå der ” og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud”.

Jesus ved at tiden nærmer sig, hvor Han skal møde sin største prøvelse. Han skal snart komme til at stå ansigt til ansigt med ondskaben – med djævlens magter. Og allerede her er djævlen til stede gennem Judas. Gennem hele sin forkyndelse har Han talt mod djævlen. ”I har Djævelen til Far” har Jesus tidligere sagt. ”Han er en løgner og en morder fra første færd.” Jesus har revet Lazarus ud af dødens kløer. Han har uddrevet dæmoner. Men denne nat i Gethsemane Have vil Jesus opleve djævlens list, da Judas overlader Ham til myndighederne. Og dagen efter – Langfredag – bliver Jesus konfronteret med djævlens altødelæggende, tilintetgørende magt. Men alligevel bliver troen, håbet og kærligheden ikke knækket. Derimod lyder Hans sidste ord i Johannesevangeliet: ’Det er fuldbragt’.

Og det er med visheden om det, der skal ske, at Jesus holder Påskemåltid med sine disciple. Han tager brødet og vinen og giver det til sine disciple og beder dem om at spise og drikke – Hans legeme og Hans blod –  den nye pagt ved Hans blod.

Og her ved Påskemåltidet hører vi som sagt, at Jesus vasker disciplenes fødder. Han afklæder sig sin kjortel og tager et klæde på. Han hælder vand op i et fad, knæler foran hver discipel og vasker deres fødder og tørrer dem med klædet, som Han bærer omkring sig. Han vasker deres synd væk og forbereder dem til nadveren og til deres fremtidige virke. Han gør så at sige deres trin rene – deres fremtidige vej ren – den vej de skal gå for at forkynde Hans glædelige budskab.

Men der er en dobbelthed i Jesu fodvaskning af disciplene. For samtidig med at Han med fodvaskningen vasker deres synd bort, så påtager Jesus sig tjenerens rolle. Han ydmyger sig selv. Og det forvirrer disciplene. Hvorfor vasker Han deres fødder? Det er jo Ham, der er Herre og Mester. Det er dem, der skal tjene Ham og ikke omvendt.

”Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer?” siger Han ”I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.”

Vi kan alle sammen nikke anerkendende til det, som Jesus gør. At Han er villig til at tjene os, er smukt. At Gud ydmyger sig selv for vores skyld, er fantastisk og uhørt. Men det er mere end det. Det er en fordring til os. Det Jesus siger er ikke: Jeg har givet jer et forbillede, som I kan følge, hvis I har lyst!” Nej – Han siger: Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer!«

”I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer!”

Det er ikke en opfordring – det er en fordring. Det er en pligt til at tjene næsten. som Han pålægger os. Og det tvinger os til at spørge os selv, hvordan og hvem kan jeg tjene? Jeg kan ikke give Jer svaret. Men når vi i dag går ud af kirken – ud i verden igen – tilbage på vore arbejdspladser, i skolen, i nabolaget hvor vi bor, i de foreninger eller råd vi sidder i, når vi går ud på gaden og møder næsten – skal vi spørge os selv, hvem kan jeg tjene. For tjener vi næsten, så tjener vi Gud. Måske er det at trøste en klassekammerat, stoppe mobning når man ser det, hjælpe naboen der har besvær med at klare indkøbene selv, tag en kande kaffe og en kage med til den ensomme dame eller herre, der bor i opgangen og brug en time eller to med dem. Når vi glæder næsten – glæder vi Gud. Så gør vi Hans gerning.

Som jeg indledte med, er det over fyrre år siden, at David Berkowitz – Son of Sam – blev idømt sin straf for mord, mordforsøg og ildspåsættelser. Han afsonede noget af sin tid i det berygtede fængsel Attica. Og det var her i 1987 – næsten ti år inde i hans afsoning, at han blev opsøgt af en af de andre indsatte i fængslet – en fyr ved navn Ricky. Ricky var genfødt kristen og fortalte ham, at Gud – trods de forfærdelige forbrydelser Berkowitz havde begået – elskede ham. De to blev venner og Ricky begyndte at fortælle Berkowitz mere om sin tro og gav ham en lommebibel – en Bibel, der udover Det Nye Testamente indeholdt Salmernes Bog og Ordsprogenes Bog fra Det Gamle Testamente. Født som jøde begyndte Berkowitz at læse Salmernes Bog først. Han kunne ikke lægge Biblen fra sig, og en aften, da han lå i sin celle og læste, nåede til salme 34, vers 7:

Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham, han frelste ham af alle hans trængsler.

Berkowitz brød grædende sammen. Han faldt på knæ som et lille barn, beretter han selv, ved sin køje på det kolde cellegulv og bad til Gud. Han bad om tilgivelse for sine synder, han bekendte alle de ting, som han havde gjort galt, bad om tilgivelse for alle de mennesker han havde såret, for alle de lidelser han havde påført andre. Og da han efter lang tid i bøn lagde sig i sin køje, følte han at en byrde var blevet løftet fra hans skuldre. Han fortalte Ricky det. Og snart blev han en fast del af fængslets kirke. Præsten gav ham hele Biblen – en studiebibel – han kom i kirken, han blev en del af kirkens fællesskab.

I dag er Berkowitz 68 år. Han har afvist de tilbud om høringer om prøveløsladelse, han har krav på. Han accepterer og omfavner den straf, samfundet har givet ham.

I 2006 udgav Berkowitz en bog – der bærer titlen Son of Hope – Håbets Søn, af hvilken han har valgt ikke at modtage nogle penge for. Han er involveret fængslets kirke,  skriver om tro på en hjemmeside og rådgiver andre indsatte med problemer.

Med sin bekendelse til Kristus som Herre og Frelser blev hans skyld vasket væk. Han skal stadig sidde i fængsel resten af sit liv. Men selv siger han, at han er mere fri med Kristus i fængslet, end han var udenfor uden Kristus.

Jeg ved, det kan virke stærkt provokerende at sige, at en seriemorder. En person der har taget seks menneskers liv og ødelagt livet for mange flere kan få Guds tilgivelse.

Men det er netop det, Gud giver os mulighed for. Guds kærlighed er grænseløs. Og det er svært for os at forstå. Er der ikke nogen, der står udenfor Guds frelse. Nej – ikke hvis de bekender Kristus som Herre og Frelser. Det betyder ikke, at de straffe de pålægges i denne verden bortfalder, men for Gud er de rensede.

Men Judas – han der forrådte Jesus – Guds Søn. For ham kunne der vel ikke være frelse? Vi hører i Matthæusevangeliet at han efter sit forræderi angrer. Opsøger præsterne og kræver Jesus løsladt.

”Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.” siger han. Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.« Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig.”

Selv Judas kommer til tro på Kristus til sidst. Så måske kan selv Judas, som djævlen havde tag i vende sig mod Gud og få del i Hans frelse.

Berkowitz skyld blev vasket væk – en seriemorder. Og vi har alle brug for den vask. For Gud hader synden og bliver vred over synden. Men Gud tilgiver. Og Han tilgiver os synden, hvis vi af et oprigtigt hjerte beder om tilgivelsen.

Og det er den vask, som Jesus Kristus tilbyder os. Det er ved korset langfredag, at Jesus vasker os rene for synd. Uanset vores synder kan vi blive tilgivet. Når Jesus siger til Peter, der vil have vasket både hænder og hoved: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele.« Så siger han i virkeligheden, at Peter ved troen på Jesus som Herre allerede er renset.

Om lidt har vi altergang, hvor vi sidder til bords med Kristus selv. Her kommer Han til os og giver os sit legeme og blod. Her lover Han os, at vore synder er vasket bort og giver os del i sit Rige.

Og for den store gave siger vi:

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

God Skærtorsdag,
Guds Fred til Jer alle og husk; Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Kategorier:Andagtsord, Bibel-Johannesevangeliet, Gudstjeneste, Gudstjeneste-Højmesse, Højtider, Højtider-Påske, Jesus Kristus, Kirkeåret-Påske, Prædikener

Tags: David Berkowitz, Eukaristi, Jesus Kristus, Judas Iskariot, Langfredag, Påske, Prædiken, Sidste nadver, Skærtorsdag, Son of Sam