Andagtsord – Trinitatissøndag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

De elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Matthæusevangeliet 28,16-20


Dagens Evangelielæsning er nok kendt af de fleste, der har overværet en dåb i Den Danske Folkekirke.

Her læser præsten ved døbefonten ordene, vi netop har hørt Jesus sige:

Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.

Det er Jesu bud til alle kristne, ikke kun disciplene, om at gå ud og forkynde evangeliet og omvende folk til troen på Ham som Herre og Frelser og døbe dem i den tro. Det er, som navnet missionsbefaling siger, en befaling.

Men når Jesus siger, at vi skal gå hen og gøre alle folkeslagene til Hans disciple, at Han ønsker. at vi skal sælge, hvad vi ejer og har, rejse ud i verden og missionere.

Der er nok ingen tvivl om, at missionsbefalingen har været afsæt for mange missionsbestræbelser siden den tidlige kristendom og op til vore dage, men for langt de fleste mennesker giver det ikke mening at følge befalingen forstået på den måde.  Det kræver ikke en nationaløkonom at se at det ville være uholdbart! Alt ville flade fra hinanden, hvis ingen længere arbejdede, producerede, købte og solgte eller holdt samfundet kørende, og så ville alle komme til at leve i armod.

I stedet for at se på Jesu ord ”Gå hen” (som forstås som ”rejs ud i verden”, fordi folkeslag nævnes), bør vi lægge vægten på ”gør dem (folkeslagene) til mine disciple!”. Det er dette, der er hovedbudskabet i Hans befaling – gør dem til mine disciple!

Det giver jo ikke mening, at alle rejser ud i verden og omvender folk, hvis de, der skal omvendes, er omkring dig. Det er ikke rejsen – ”gå hen” – der er det vigtigste, men derimod at skabe disciple til Jesus. Sankt Paulus rejste heller ikke bare planløst rundt og ledte efter nogle, som han kunne omvende. Han slog sig ned i en by, hvor han ernærede sig (han arbejdede som teltmager) og blev en del af samfundet, lærte indbyggerne at kende og derfra begyndte at missionere. Sankt Paulus missionerede altså der, hvor han boede og arbejdede. Og der er vist ingen tvivl om, at han er den største af kirkens missionærer!

Så i stedet for at opfatte mission, som noget der absolut skal foregå andre steder i verden, skal vi se, hvor vi kan gøre vores i dagligdagen for at skabe disciple til Jesus. At missionere er ikke forbeholdt præster eller særlig selvopofrende mennesker, der har opgivet deres arbejde for at rejse ud i verden og forkynde det glædelige budskab. Alle kan forkynde det glædelige budskab; at Jesus er Herre og Frelser og skabe disciple, der hvor de er sat.
Gennem vores personlige eksempel og gennem samtale kan alle deltage i missionsarbejdet. Arbejdsmanden på byggepladsen, studenten på universitetet, kassemedarbejderen i supermarkedet, den hjemmegående småbørnsmor på legepladsen, direktøren på bestyrelsesgangen – hver og en har fået en opgave af Jesus, som de kan arbejde på, der hvor de er – også du! Når du taler med folk, så vær ikke bange for at tale om din tro. Og du vil blive overrasket over, hvor mange der faktisk vil være interesserede, fordi de føler, at der mangler noget i deres liv. Og her har du muligheden for at fortælle om din tro på Jesus Kristus og introducere dem til troen. Tag dem evt. med i Kirke, inviter dem til en Bibelstudiekreds eller andet. Lade dem føle, at de er velkommen i det kristne fællesskab. Det er, sådan disciple skabes. Det er det, der er vores opgave – ikke bare denne Trinitatissøndag, men hver dag året rundt.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg


Vil du have besked, når nye indlæg lægges på bloggen, så skriv din email herunder!



Kategorier:Andagtsord, Bibel-Matthæusevangeliet, Jesus Kristus, Kirkeåret-Trinitatistiden, Kristenliv, Mission, Prædikener, Trinitatis

Tags: , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Brother Schoenberg

Faith - Bible - Church - Liturgy - Society

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: