Er du varm, kold eller lunken?!

Denne hellige lektie skrives i Johannes’ Åbenbaring:

»Og skriv til englen for menigheden i Laodikea: Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.«

Johannes’ Åbenbaring 3,14-22

I dagens andagtsord tager vi fat i søndagens lektie, der er et uddrag af Johannes Åbenbaring. Ifølge traditionen er Johannes Åbenbaring forfattet af apostlen Johannes, der blev sendt i eksil på øen Patmos. Her modtog Johannes en række åbenbaringer, som han skrev ned.

Uddraget af Åbenbaringen er det sidste i en række breve til syv menigheder i Lilleasien og stilet til menigheden i byen Laodikea. Byen Laodikea lå vest for Kolossæ og var en økonomisk dynamo i området. På baggrund af sin uldhandel (især var de kendt for deres sorte uld), bankvæsen og skoler for læger og apotekere (bl.a. producerede man salve mod øjenlidelser) havde byen vokset sig velhavende, så velhavende, at selv da et jordskælv i år 60 ødelagde byen, afslog indbyggerne økonomisk hjælp fra Rom, men valgte at genopbygge den for egne midler. Men trods rigdommen synes man, grundet den geografiske beliggenhed, at have haft problemer med vandforsyningen, hvilket betød at man måtte hente vand fra bjergene i syd, der efter sigende var lunkent.

Brevet, der er stilet til menigheden her i byen, som Johannes modtog i en af sine åbenbaringer, har som afsender Jesus selv. Han omtaler sig selv som Amen (hvilket betyder: det står fast – altså at det er sandheden, der taler) og Guds skabnings ophav, der understreger, at Han er Gud.

I brevet går Jesus skarpt i rette med menigheden.

Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.

Menigheden i byen klandres for at være lunkne omkring deres tro. De afviser ikke troen, men de tager den heller ikke alvorligt og prøver at følge Jesus. Måske skyldes det at menighedens medlemmer er, hvis ikke rige, så forholdsvis velhavende, som indbyggerne i byen er generelt. Og som handelsfolk har de måske haft en lempeligere tilgang til andre religioner og taget mere afslappet på troslivet – ja, måske så afslappet at de har været villige til at gå på kompromis med deres tro. Derfor har de ikke været opmærksomme på andre, men set sig som gode kristne, fordi de

Derfor siger Jesus til dem: Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet…

De kalder sig kristne, de kommer måske i kirken, men de handler ikke som kristne – de lever ikke som kristne. De er optaget af deres egen velfærd, fremfor at sprede Evangeliet. De afviser ikke Kristus, men de tager Ham heller ikke til sig. De brænder ikke for Ham, men er heller ikke ligeglade – de er lunkne. Kristne af navn, men ikke af gavn.

Og Jesus fortsætter: hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig…

I deres egen optagethed ser laodikæerne ikke, at de trods deres jordiske besiddelser og rigdom, er ynkelige, fattige, blinde og nøgne, fordi de ikke har Gud hos sig.

Og med slet skjult sarkasme og ikke så lidt humor råder Jesus, med henvisning til den handel der har gjort byen så rig, menigheden til, at de skal købe guld der er lutret i ild, det vil sige at se den rigdom der er i Kristus, fremfor det guld de er så rige på. Han råder dem til at iklæde sig de hvide klæder, der er hvide fordi de er renset i Lammets blod, i stedet for klæder af den uld de har tjent så meget på. Og Han råder dem til at salve deres øjne med den salve Han giver dem, fremfor den salve de var kendt for at sælge.

Spørgsmålet til os, når vi læser dagens lektie er: Er vi blevet som laodikæerne? Ville Han sige til os: I er lunkne – jeg spytter jer ud!

Tænker vi ved os selv: jeg er døbt, altså er jeg kristen – det må være nok. Og når vi går i kirke, tænker vi så ved os selv: Nu har jeg gjort min pligt. Nu kan jeg slappe af og gemme troen væk til næste søndag.

Hvem af os kan sige sig fri for til tider at være lunkne!? Hvilke kirkegænger kan sige, at de altid har lyst til at gå i kirke? hvilken kristen opfører sig altid næstekærligt? hvilke præst kan sige, at de ikke nogle gange fanges i at se deres embede som et arbejde, fremfor det hellige kald det er? Troen er ikke konstant en ild der flammer, til tider dæmpes den til gløder. Det er ikke unormalt, at vi til tider glemmer, hvad kristendommen handler om og kommer til at slå autopiloten til. Men det er det Jesus advarer os imod og vil have os til at ændre. Men når Han peger på vores manglende ild for at sprede Evangeliet og leve et liv i efterfølgelse, så er det ikke for at fordømme os og skubbe os væk fra sig – derimod tilbyder Han os en løsning. Han tilbyder os tilgivelsen, hvis vi vender os til Ham igen.

Det er derfor Han i brevet til menigheden i Laodikea og til os siger:
Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.

Han står klar til, at komme ind i vores liv, hvis vi bare åbner døren for Ham. Hvis vi bare åbner for Ham og inviterer Ham indenfor i vores liv, vil Han komme ind og med Helligånden tænde flammen igen, så den lyser stærkt og varmende, og giver os styrken til at leve et liv Gud.

Åbn døren og luk Ham ind!

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Kategorier:Andagtsord, Bibel-Det Nye Testamente, Jesus Kristus, Kirkeåret-Trinitatistiden, Kristenliv, Mission, Prædikener, Trinitatis

Tags: Amen, Apokalypse, Åbenbaring, Evangelisten Johannes, Johannes Åbenbaring, Laodikea, Patmos