Prædiken holdt i Ledøje Kirke 26. marts 2023

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

Lukasevangeliet 1,26-38

Lad det ske mig efter Dit ord!

Det er i dag Mariæ Bebudelsesdag. Dagen er lidt overset i vores evangelisk-lutherske Folkekirke, hvor den ligger lidt anonymt mellem Midfaste og Palmesøndag, der er indledningen til Påskeugen. Og alene navnet – Mariæ Bebudelsesdag – har for mange ’lutherske’ en klang af noget romersk-katolsk, der måske gør at den ikke får så meget opmærksomhed. Og det er egentlig trist. Dagen burde have en meget større opmærksomhed. For ved bebudelsen, hvor vi fejrer at englen Gabriel opsøger Maria og bebuder Jesu fødsel, oplever vi et møde mellem Himmel og jord, hvor det guddommelige bryder ind i det jordiske, hvor det evige bryder ind i tiden og ikke mindst møder vi i Maria, som et forbillede for alle kristne.

—

På tidspunktet for beretningen er Maria vel ikke mere end 13-14 år gammel. Det var omkring den alder piger på Jesu tid i Judæa havde, når de blev trolovet. Trolovelsen i det jødiske samfund var lige så bindende som et ægteskab, selv om samlivet først blev fuldbyrdet ved det egentlige ægteskabs indgåelse. Og Maria er trolovet med tømreren Josef , men indtil ægteskabet bliver endeligt indgået, bor hun i den lille by Nazaret med sine forældre. Og vi må antage, at hun er alene hjemme eller i sit eget kammer, da Guds engel Gabriel kommer til hende og hilser hende med ordene »Herren er med dig, du benådede!«.

Man kan næsten forestille sig, hvordan Maria står som forstenet ved mødet med englen. Hun er forfærdet og forstår ikke, hvad englen mener. Men Gabriel beroliger hende med ordene: »Frygt ikke«- en vending, der ofte optræder i Bibelen, når Gud sender sine bud til menneskene. Og efter at hun er kommet lidt til sig selv, fortæller englen hende, at hun skal føde Guds Søn og give Ham navnet Jesus. Men var hun forvirret før, så må hun have været helt forvirret nu. For selv om hun kun er en ung bondepige, så ved hun jo godt, at før et barn kan komme til verden kræver det, at en mand og kvinde ligger sammen. Så hun udbryder naturligt nok det åbenlyse: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«

Men englen fortæller hende, at den Højestes kraft, altså Gud Helligånd, skal komme over hende, og hun skal føde en søn og give ham navnet Jesus. Og selv om Maria, forståeligt nok, ikke helt forstår meningen med det hele, så underkaster hun sig Guds vilje med ordene: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!«

—

Beretningen om Mariæ bebudelse er en af de største anstødssten for mange mennesker i dag. Det kan jo ikke lade sig gøre, vel!? At en ung kvinde bliver gravid uden at have været sammen med en mand og ydermere, at det er Helligånden, der bevirker det, lyder jo helt skørt. Det kan ikke lade sig gøre – det er jo overnaturligt!?

Og svaret er: Ja, det er overnaturligt! – det er jo det der kendetegner et mirakel; at det overskrider de naturlige grænser for denne verden. Hvis det fulgte naturens love, ville der ikke være tale om et mirakel. Et mirakel er netop, når grænserne for verden som vi kender den ophæves og vores forståelse brydes.

—

Maria oplevede Guds nærvær på en særlig måde, hvor Guds engel talte til hende, hvor Helligånden kom over hende og hun bar Guds Søn under sit hjerte. Maria var særlig udvalgt blandt mennesker. Men den hilsen, som englen hilste hende med, er ikke henvendt kun til Maria, men til os alle; vi er alle benådede. Gud giver os alle sin nåde og kærlighed, hvis vi som Maria vil tage mod den. Og det er her, at Maria står som det mest lysende forbillede for os kristne.

For hun turde overlade sin skæbne til Gud, fremfor sig selv egne evner og fprnuft. Hun valgte at tro på, at Gud kunne sprænge denne verdens begrænsninger. Og hun trodsede de farer, der lurede forude ved at sige ja til Gud.

Selv om Maria kun var en ganske ung pige, var hun udmærket klar over, hvilke konsekvenser det ville have at bære et barn, ikke bare før ægteskabets indgåelse, men endda et barn som hendes trolovede ikke var far til. Blev hun gift og man fandt ud af hun var gravid, risikerede hun i værste fald stening og i bedste fald den fuldstændige udstødelse af samfundet.

Kaster vi et blik på Matthæusevangeliet, kan vi se hvor alvorlig situationen er for Maria. Her skriver evangelisten; »Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed«. Josef ønskede ikke at bringe hende i vanry, altså at vanære hende. Han vidste, at det ville betyde, at hun blev udstødt. Men trods sin omsorg for Maria, ville Josef ikke kunne være sammen med hende. Kun da en engel viser sig for Josef i hans drømme og forklarer ham, at barnet er undfanget ved Helligånden, bliver han hos Maria. Ligesom Maria giver han sit ja til Gud.

Situationen var altså alvorlig for Maria. Alligevel tøver hun ikke, men giver sit ja med ordene: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!«.

Hun lægger sit liv i hænderne på Gud!

—

Men hvorfor vælger Gud Maria? Hvorfor vælger Han en ung ugift kvinde fra en lille landsby? Først og fremmest fordi det er det, Han ønsker! Men når Gud vælger det almindelige eller jævne, er det fordi Han dermed viser os, at Han ikke regner denne verdens syn på status for noget.

Se på Jesus. Da Han begyndte på sin vandring, der skulle fører Ham til korset på Golgata, valgte Han også jævne folk, som fiskere og skatteopkrævere, som disciple. Og dem Han prædikede for; dem Han helbredte; dem Han bespiste var almindelige og jævne mennesker, der ikke havde gjort sig særligt bemærkede.

Det glædelige budskab om Jesus Kristus som Herre og Frelser er et budskab, der lyder til alle mennesker uanset deres status i samfundet. Tænk bare på den rige unge mand, der opsøger Jesus med spørgsmålet »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« (Matt 19,16), men må gå slukøret bort, da han får at vide, at han skal sælge, hvad han ejer, hvis han vil følge Jesus. Jesus stiller ikke krav, når det gælder status eller rigdom. Og Han forventer heller ikke, at du er syndfri og aldrig har gjort noget galt, når du kommer til Ham. Så hvis du tænker; jeg er ikke god nok til at være en ordentlig kristen eller jeg kan ikke leve op til det, Jesus kræver af mig, så tænk på de mennesker Gud valgte – mennesker som Maria, Josef og apostlen Simon Peter.

Peter blev en af de ledende skikkelser i den tidlige kirke, selv om han natten til Langfredag havde fornægtet Jesus tre gange. Han blev tilgivet. Han blev tilgivet på grund af sin tro.  Og Maria: hvorfor valgt Gud hende? hvad havde hun at tilbyde Gud? Det vigtigste af alt – ikke rigdom eller status –kun én ting – sin tro.

Og det er det Jesus vil have: Mennesker der bekender sig til Ham. Folk der tror! Det er hovedsagen!

Og her er det mest fantastiske!; Så snart du siger ja til Kristus som Herre og Frelser, så er der ikke længere noget almindeligt eller jævnt over dig – tværtimod. Ved dit ja bliver du iklædt Kristus. Og du får tilbudt den største gave man kan få; nemlig at leve livet med Kristus – og du får den største opgave et menneske kan få; at være et redskab for Ham; et redskab til at sprede det glædelige budskab om Ham til andre mennesker; Budskabet om at vi gennem Jesu død og opstandelse har fået løftet om det evige liv. Løftet om at livet ikke slutter ved den jordiske død, men at vi skal leve i evighed og dermed sættes vi fri til at leve livet i frihed uden frygt for slutningen.

Det er et nyt liv, vi får med Kristus. Et liv, hvor vi begynder at vægte ting anderledes. Det er et liv, hvor vi ser verden på en ny måde. Hvor vi ser vores ægtefælle eller partner og børn som gaver fra Gud.

Det fællesskab med Gud som Maria blev kaldet til, bliver vi også kaldet til. Det eneste det kræver er, at vi åbner vores hjerter for Gud og med Maria istemmer: »Lad det ske mig efter dit ord!«

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen.

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesus Kristi nåde,

Guds kærlighed og

Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen!

Amen!

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Kategorier:Andagtsord, Bibel-Lukasevangeliet, Jesus Kristus, Jomfru Maria, Prædikener

Tags: Gabriel, Jesus, Jesus Kristus, Mariæ Bebudelse, Mariæ Bebudelsesdag, Prædiken, Sankt Peter