Prædiken holdt i Ledøje Kirke 19. marts 2023

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær. Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?« Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.« En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist. Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.

Johannesevangeliet 6,1-15

Prædiken Midfaste 2023

Ledøje Kirke

Åbn vores hjerter for dit Ord. I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen!

Det er noget af en beretning, som evangelisten Johannes fortæller os i dagens Evangelium. Bespisningen af de 5000.

Folkeskarerne, der følger Jesus, har set Ham helbrede syge, fået blinde til at se og lamme til at gå. Og de bliver grebet af Hans prædikener – de har aldrig hørt noget lignende og vil høre mere, så de følger efter Ham. De vil ikke gå glip af noget! Men denne dag, da det nærmer sig sen eftermiddag begynder sulten at gnave. De har været så opslugte af det Han har sagt, at de har glemt alt om mad. Og snart begynder uroen at brede sig. Og sad man blandt folkeskaren den dag ville man se, Jesus tale med sine disciple og kalder en dreng med en lille kurv med fem brød og to fisk til sig. Disciplene går rundt og bede alle sætte sig ned og så begynder Jesus at bede, medens Han står med brødet. Og da Han begynder Han at dele ud af det. ”Han må være lidt skør” tænker du måske ”fem brød og to fisk til alle de mennesker! Der bliver højt til et par krummer til hver!”. Men så sker underet! For du spiser og spiser til du er mæt, og det viser sig, at der er nok til alle. Ja, der er ikke bare nok til alle – der er tolv kurve til overs efter alle har spist. Og som du sidder her begynder snakken at gå. »Det må være Guds værk!« udbryder en. »Han må være profeten, som det er forudsagt!« siger en anden. Pludselig råber en: »Han er sandelig profeten, der skal komme til verden!«. Og snart begynder alle at råbe, at Han er snedt fra Gud.
Men midt i det hele ser du pludselig Jesus forlade folkeskaren og efterlade alle i undren.

—

Folkeskaren overværede et af Guds mirakler. De havde set helbredelser, dæmonuddrivelser og havde lige overværet Jesus mætte en folkeskare med fem brød og to fisk. De havde oplevet Guds nærvær og omsorg. Men de så kun brødet og fisken – de forstod ikke miraklet; nemlig hvem der var kommet til dem, de forstod ikke hvem Jesus var!

Når folkeskaren ser på Jesus, ser de en frelser, som de optræder i Det Gamle Testamente. En konge eller en hærfører. De forventede, at Jesus skulle være en verdslig konge ligesom kong David. De ville have en konge, der kunne brødføde dem og helbrede deres sygdomme. En konge der kunne sørge for deres jordiske behov.

Men det er ikke første gang, at Jesus blev anset for at være en anden, end Han var. Allerede ved sin fødsel blev Hans kongeværdighed misforstået. De vise mænd, der havde set stjernen over Betlehem, drog til kong Herodes, fordi de troede, at en konge nødvendigvis må være født i et kongeslot (Matt 2,1-2). Selv i sin hjemby, Nazareth, hvor indbyggerne – som vi læser det i Matthæusevangeliet – bliver slået af Hans lære og de mægtige ting, Han har gjort. Selv her afvises Han med ordene; »Er det ikke tømrerens søn?«. (Matt 13. 54-55). De så ikke meget Frelser i Jesus.

Men var Jesus bare en mand, der ville have magt og være konge, var Han kun interesseret i denne verdens magt, så var det nu – omgivet af tusindvis af følgere – Han skulle slå til! For her i bakkerne var der 5.000 mand, der var villige til at gøre Ham til deres konge og følge Ham. Her har Han 5.000 mand, der var villige til at kæmpe for Ham!

Men de forstår ikke, at Han ikke er kommet for at udfri dem fra romerne eller Herodes eller som sult og sygdom – men derimod fra den synd de var fanget i – nemlig deres jagt i opfyldelsen af deres verdslige begær. De forstår ikke, at det rige Jesus tilbyder dem, ikke er af denne verden (Joh 18,36).

Men de var ikke interesseret i det rige, Han tilbød – de var ikke interesserede i Evangeliet – de var ikke interesseret i Gud. De kom kun på grund af de tegn, Han havde gjort ved at helbrede de syge og uddrive dæmoner. Og de kom fordi de elskede, når Han talte om at de fattige havde et fortrin overfor Gud frem for de rige – men havde ikke forstået budskabet. De kom for at få opfyldt deres øjeblikkelige behov – de menneskelige behov. De kom for at se mirakler – groft sagt kan man sige, at de kom for at se tryllekunstner. Det er ikke den sande helbredelse, der interesserede dem– men den synlige – den de ser her og nu; ”Giv mig det jeg vil have – og giv mig det nu!”

De forstod ikke, at de var blevet mættet med Himlens brød. De var blevet mættet af Skaberen selv.

—

Men hvad med os i dag!? Forstår vi, hvem Jesus er? Ved du, hvem Jesus er!?

Jeg har hørt nogle tale om Jesus som en klog mand, en slags guru eller healer, medens andre igen mener, at Han var en slags socialpolitisk oprører.

I vor tid – det såkaldte postmoderne samfund – er der en tro på, at vi selv kan bestemme, hvad der er sandheden. Derfor reducerer mange Jesus til at være det, de ønsker, Han skal være. Det er jo tidens løsen; Jeg kan selv bestemme, hvad sandheden er! Hvis jeg mener, at Jesus er en kærlig healer, så skal du ikke komme og fortælle mig noget andet! Hvis jeg mener, at Jesus er en politisk aktivist – så skal du ikke komme og fortælle mig noget andet. Min sandhed er den eneste virkelighed, som jeg vil acceptere!

Det er det samme, folkeskaren kræver; »du, Jesus, skal være det, som vi vil have dig til at være!«

Men Jesus indordner sig aldrig under vores menneskelige luner eller ønsker. Hvis du kun vil have Jesus til at indordne sig på dine præmisser, så vil du aldrig se eller opleve Jesu sande kongemagt. Hvis du kun vil lytte til de ting Jesus siger, som du finder belejlige og bekvemmelige for dig selv, så får du ligesom folkeskaren kun brødet – men ikke næringen fra Gud. Tværtimod er optagetheden af denne verden goder tegnet på, at du stadig er fanget i den synd, som kun Jesus kan fjerne; nemlig din selvoptagethed, hvor der ikke er plads til Gud.

***

Men det er jo nemt nok at sige, at vi skal lytte mere til Gud og ændre hele vores livsindstilling – altså lægge vores liv om. Jeg ved fra samtaler, at mange gerne vil være troende – at de gerne vil leve et liv med Gud. Men det kræver fordybelse – det kræver, at man lytter. Og det er vores største udfordring i dag. For vores verden er så fuld af larm – ikke bare lyd, men også andre ting. Vi bombarderes konstant med reklamer, sociale medier, krige og ideologiske bevægelser der prøver at proppe deres version af sandheden ned i halsen på os. Og for dem er kristendommen er den største fjende, fordi den tror på en højere sandhed.

Den engelske forfatter C. S. Lewis, som mange nok kender som forfatter af bøgerne om Narnia, skrev nogle bøger om kristendom. Han var selv døbt, men havde mistet troen, men takket være sin gode ven Tolkien, forfatteren til Ringenes Herre, fandt han troen igen. I sin bog ’Det er kristendom’ fra 1939 fortæller Lewis følgende lille historie. Den lille djævel spørger den store djævel; hvad var det nu vores plan var? Vores plan er at lave så meget støj, at menneskerne ikke kan høre deres Gud!

Lav så meget støj, at de ikke kan høre deres Gud!

Det var det der skete for folkeskaren. Der var optaget af larmen i verden. De var kun optaget af det der skete lige foran dem. De kunne ikke høre Gud, selv om Han gav dem mad. De ville ikke lytte.

Hvis du vil have et forhold til Gud, uanset om du først er ved at komme til troen eller allerede er troende kirkegængere, så er det vigtigste, at du lytter. At du prøver at se bort fra denne verdens larm og støj og lytte til Gud. Og hvis du lytter, så vil du høre Ham!

Folkeskaren spiste brødet, men blev ikke mætte i ånden. Læser vi videre i Johannesevangeliet, hører vi Jesus sige: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.« Det vil sige, hvis du vender dig til Kristus, der er livets brød, vil du blive mæt. Hvis du tager imod Ham – tager imod Guds Ord – så vil du blive mættet – ikke kun verdsligt, men også åndeligt. For i det øjeblik du siger ja til Jesus som Herre og Frelser, bliver du sat ind i et forhold til Gud, der giver dig mere end bare øjeblikkelig verdslig glæde. Det får os til at forstå, at vi er en del af Skaberværket; at vi med dåben er blevet Guds børn og dermed arvinger til Hans rige og det evige liv.

Og for det siger vi: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

—

Kategorier:Andagtsord, Bibel-Markusevangeliet, Jesus Kristus, Kirkeåret-Faste, Prædikener

Tags: Bespisningen, Jesus, Jesus Kristus, Markusevangeliet, Midfaste, Prædiken