Andagtsord – Septuagesima

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Jesus sagde: »Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.« 

Matthæusevangeliet 20,1-16

Hvor er det egentligt uretfærdigt! Guds nåde, mener jeg. Man burde vel mene, at jo længere man har været troende, gået i Kirke, bedt og så videre, jo flere point hos Gud, burde man vel have, ikke!? Andet vil være dybt uretfærdigt – er du ikke enig?

Men det er lige netop det, som vi hører i dagens Evangelium: Du skal ikke forvente særbehandling og optjener ingen anciennitet hos Gud, fordi du har været troende i mange år. Jesus bruger, som så mange gange før, en lignelse til at fortælle om Guds nåde og kærlighed. Han sammenligner Himmerige med en vingårdsejer.

Vingårdsejeren benytter sig at daglejere, det vil sige arbejdere der ikke har fast arbejde, men må stille sig på torvet sammen med de andre daglejere og håbe, at nogle vil komme forbi og ansætte dem for én dag ad gangen.

Vingårdsejeren kommer til torvet tidligt om morgenen og bliver enig med nogle af disse daglejere om, at de skal arbejde for ham den dag mod at blive aflønnet med én denar. I den tredje time, det vil sige omkring klokken ni om formiddagen, går han ud og hyrer en gruppe til, klokken tolv endnu en gruppe, klokken tre endnu en og igen 17 – kort inden arbejdsdagens slutning hyrer han atter en gruppe daglejere.

Ved arbejdsdagens slutning kalder han arbejderne sammen, så de kan blive aflønnet. Men da de skal have deres løn udbetalt, begynder han med de, der sidst blev hyret (altså de der kom kl. 17) og slutter med de første, der blev hyret. Alle sammen får én denar hver.

De der var blevet hyret tidligt om morgenen begynder snart at brokke sig over, at de alle sammen får lige meget i løn. De har jo arbejdet mange flere timer, end de der først blev ansat sidst på dagen:

De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede.

Men vingårdsejeren svarer dem:

Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.

Nøglen til lignelsen er at se vingårdsejeren som Gud, og daglejerne som de troende der kommer til Gud på forskellige tidspunkter i livet; men belønnes ligeligt.

For Gud handler det ikke om, hvor lang tid vi har troet, men at vi tror! Har du været troende hele dit liv, har du ikke særlige fordele frem for de, der først har fundet troen senere eller sidst i livet – lønnen er den samme: Guds nåde og kærlighed.

Med sin lignelse vender Jesus op og ned på vores måde at tænke på.

Når folk flytter til et nyt sted, får nyt arbejde, begynder i en ny skole eller i en ny forening, har de ”gamle” ofte for vane, at se de nye, som nogle der ikke rigtig forstår, hvad det hele handler om, og derfor ikke skal blande sig for meget eller måske mener, at deres stemme ikke tæller for det samme som deres – de er jo nye! Og det samme kan gøre sig gældende i Kirken, hvor nogle der lige er kommet til troen, måske betragtes som nybegyndere der ikke rigtig ved, hvad troen og livet som kristen går ud på. Jesus advarer os om at tænke på denne måde. Gud kan udøse sin nåde og kærlighed over dem Han vil – det er ikke op til os at dømme.

Vores hovmod og trang til at føle os bedre end andre, ikke tæller for Gud. Kun vores kærlighed til og tro på Ham tæller.

Guds Fred til Jer alle
Pastor Schønberg



Kategorier:Andagtsord, Bibel, Matthæusevangeliet, Prædikener, Teologi

Tags: , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kursus i ikonmaling - Galleri St. Helene

Ikonmaleri for begyndere og øvede, undervisning i at tegne en ikon og male i tetrachrome, salg af ikonplader og pigmenter

Christian Roar Pedersen - præst, samtale - sorg - skyld - skam - foredrag

Sognepræst, sjælesørger, debattør - samtale - sorg - skyld - skam - foredrag

%d bloggers like this: