Tre vinkler på Helligånden!
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Jesus sagde: »Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«
Johannesevangeliet 14,15-21
Dagen i dag – Pinsedag – kaldes også kirkens fødselsdag. Kirkens fødselsdag fordi det er Pinsedag, at Helligånden kommer over apostlene, og de begynder at forkynde det glædelige budskab for folkeskarerne og dermed stifter den første menighed – den første kirke. Og i de følgende århundreder spirer nye menigheder op overalt i den kendte verden, og med Helligåndens hjælp kommer mennesker stadig til tro verden over.
Og det er netop Helligånden – Helligåndens komme – som Jesus taler om i dagens Evangelium.
»Elsker I mig,så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den.«
En anden talsmand – sandhedens Ånd ville komme i stedet for Jesus.
Men hvorfor blev Jesus ikke bare på jorden hos os? Ville det ikke have været lettere, hvis Han efter opstandelsen var blevet hos os her på jorden, så kunne vi se Ham. Så kunne alle se, at Han var opstanden. Vi kunne tale med Ham ansigt til ansigt, og får svar på alle vore spørgsmål. Så ville alle de mennesker, der siger, at de kun tror på det, de har set, komme til tro! De kunne jo se Ham med egne øjne, ikke sandt?
Nej! Da Jesus vandrede omkring og prædikede og fik lamme til at gå og blinde til at se – ja, endog opvækkede Lazarus fra de døde, var der stadig mange, der ikke troede – selv når de så, hvad Han gjorde.
Selv om de så Ham ansigt til ansigt, troede de ikke! Så hvorfor skulle flere så komme til tro, hvis de så Ham i dag?
Det ville ikke gøre flere kristne, hvis vi så Ham i dag.
Nej, det var derfor nødvendigt, at Helligånden skulle komme. For at se Jesus vil alt andet lige være bundet i en ydre kærlighed. Men med Helligånden bliver det en indre kærlighed – en kærlighed, hvor troen ikke har sin rod i det man ser, men hvor kærligheden har sin rod i hjertet.
Derfor var det nødvendigt, at Helligånden skulle komme.
Men hvad er det så Helligånden gør? Eller måske sagt på en anden måde; hvordan virker Helligånden?
Måske er det nemmest at anskue Helligånden ud fra tre synsvinkler. Der er sikkert mange flere, men vi vil holde os til tre.
En teologisk, en psykologisk og en moralsk vinkel.
Lad os begynde med den teologiske, altså det der har at gøre med læren om Gud:
Når vi læser Bibelen er det, som hver person i Treenigheden – altså Faderen og Sønnen og Helligånden – gemmer sig bag hinanden. I Det Gamle Testamente kender vi Gud gennem Hans profeter og Hans handlinger med sit udvalgte folk – jøderne.
Men i Det Nye Testamente lærer vi Gud Faderen at kende gennem Sønnen – gennem Jesus Kristus. Her taler Gud direkte til os, – ikke gennem profeter, men gennem Sønnen Jesus Kristus, det er derfor, Jesus siger til Filip:
Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen.
Johannesevangeliet, kapitel 14,9
Det er gennem Jesus Kristus, at vi lærer Guds sande væsen – at Gud er kærlighed – at kende. Det, der var skjult i Det Gamle Testamente, åbenbares af Sønnen.
Og som Sønnen afslører Faderen, afslører Helligånden at Jesus er Kristus – Messias – den salvede. Helligånden afslører, at Jesus er Gud. Som Sankt Paulus skriver i sit første brev til menigheden i Korinth:
Kun gennem Ånden kan vi kalde Jesus Herre… Ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.
1. Korintherbrev, kapitel 12,3
Og endelig er det gennem Kirken, den kirke som blev født, da Helligånden kom over disciplene, at Helligånden bliver afsløret, og stadig afsløres for mennesker verden over hver dag.
Men det betyder ikke, at Sønnen og Helligånden først begynder at eksistere, når vi hører om dem i Bibelen. Vi hører allerede i Skabelsesberetningen af Guds Ånd svævede over vandene, og at Jesus åndede på sine apostle – indgød dem Helligånden inden Pinsedag.
Men det var først Pinsedag, at Ånden udfoldede hele sin styrke i disciplene, og lod dem se omfanget af Guds magt og Hans kærlighed til os.
Den teologiske vinkel viser os altså, at det er en og samme Gud der virker i Bibelen. Helligånden afslører Sønnen, som afslørede Faderen.
Det var den teologiske tilgang – lad os nu vende os mod den psykologiske tilgang. Altså hvad Helligånden gør ved os.
Helligånden skaber så at sige sammenhæng i vores liv. Den forener det åndelige og det legemlige.
Det var en gang en dreng, som kunne irritere sine forældre grænseløst. Han kunne ikke udstå at gå i bad. Han var ligeglad med, hvorvidt hans hænder og negle var beskidte eller ej. Han var ligeglad med, hvordan hans tøj så ud. Og når han forlod huset, smækkede han altid døren efter sig – uanset, hvor mange gange hans mor sagde, at han skulle lukke den stille og roligt. Men en dag indtraf underet, at drengen kom ind i stuen til sine forældre. Han var pæn og nydelig i tøjet. Hænderne rene og neglene rensede. Og da han gik, lukkede han stille og roligt døren efter sig. Hvad var der sket?
Drengen havde mødt Katrine. Han havde mødt en pige og var blevet forelsket.
En ny form for kærlighed var kommet ind i hans liv.
En kærlighed som han ville gengælde. Hvem vil møde sin udkårne usoigneret og uhøflig – ingen. Når man møder en, som man kommer til at elske – når en ny kærlighed overstrømmer en – vil man gengælde den med det bedste, man har. Man vil yde sit allerbedst for denne kærlighed.
Sådan er det også, når et menneske bliver fyldt af Helligånden. Kærligheden til Jesus vokser.
Det er det, som Helligånden gør ved vores sind. Når sindet – intellektet – fyldes af Helligånden, vil man opleve en kærlighed til Gud, der gør, at man vil gøre det bedste for Ham. Man vil forsøge at leve sit liv, så Han bliver glad. Og det betyder også, at vores handlinger vil rette sig efter det nye sind, vi får med Helligånden. På den måde forener Helligånden sindet og legemet.
Det var den teologiske og psykologiske vinkel. Nu den sidste – den moralske vinkel.
Hvordan påvirker Helligånden os, når det kommer til moralske spørgsmål? Det er Helligånden, der viser os, at vi er syndere. Men ikke fordi vi bryder loven. Taler vi om denne verdens love, er det nok de færreste, der ikke har brudt loven – måske har man kørt for hurtigt, gået over for rødt, snydt i skat. I langt de fleste tilfælde er det kun, når vi bliver taget i at bryde loven, at vi i virkeligheden fortryder at have brudt den. Taler vi om de ti bud, er der nok heller ikke mange, der kan sige, at de aldrig har stjålet, løjet, bagtalt eller andet. Og for langt de flest mennesker skænker man det ikke videre tanker, at man har brudt buddene.
Nej, Helligånden viser os den største synd. Den største synd er ikke at tro på Jesus Kristus som Herre og Frelser. Derfor blev Jesus korsfæstet. Han blev korsfæstet, fordi vi mennesker ikke ville tro, at Han var Gud. Det er det korset minder os om. At vi har vendt Gud ryggen. Og det er derfra al anden synd stammer. Når vi stjæler, lyver, snyder, bagtaler – når vi skader næsten, holder vi ikke de bud som Jesus selv lærte os. For at ære Gud er at elske sin næste og handle i kærlighed mod næsten, for næsten er Guds skabning, og tager vi ikke vare på næsten gør vi vold på Guds skaberværk og svigter Jesus. Det er det Helligånden gør ved os. Den bevæger noget i vores sjæl, der gør, at vi ved, at vi har syndet. Når Helligånden bor i os ved vi, at vi har syndet. Vi behøver ikke lovens døde bogstav for at vide, at vi har syndet. Kærligheden til Gud gør, at vi ved det.
Men Helligånden gør mere end det. For lader os ikke bare vide, at vi har syndet. Den bevæger os til at komme ind i det rette forhold til Gud igen. Den giver os styrken til at rejse os, når vi er faldet. Og Helligånden forsikrer os om, at vi altid er elsket af Gud.
Når vi ser på det ud fra disse tre vinkler; teologisk, psykologisk og moralsk, er det tydeligt, at Helligånden ikke er en erstatning for Jesus, men derimod noget helt nyt, der gør Jesus endnu mere virkelig. Hvor Jesus viste sig for os, virker Helligånden i os. Hvor Jesus gjorde undere for alverden, gør Helligånden undere i os. Helligånden vækker troen på Jesus Kristus som verdens Herre og Frelser i os. Og hele vejen igennem er det den treenige Gud, der handler.
Bed derfor på denne Pinsedag om, at Helligånden vil bo i os og styrke os i troen, og bed til at Helligånden vil tage bolig i alle mennesker verden over.
Og med denne bøn siger vi:
Lov, tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Lad os med apostlen tilønske hinanden
Vor Herre Jesus Kristi nåde
Guds kærlighed og
Helligåndens fællesskab være med os alle.
Amen.
Guds fred til Jer alle, og husk: Gud elsker Jer!
Pastor Schønberg
Kategorier:Andagtsord, Bøn, Bibel-Johannesevangeliet, Højtider, Højtider - Pinse, Helligånd, Jesus Kristus, Kirkeåret-Pinse, Kristenliv, Prædikener, Teologi, Teologi-Treenighedslære
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv et svar